Spørgsmål og svar

Her har vi samlet de mest typiske stillede spørgsmål, vi modtager, og svarene på disse.
Hvorfor stiger tarifferne ?

Høje elpriser påvirker omkostningen til nettab:

Nettariffen dækker blandt andet netselskabernes omkostninger til nettab. Nettabet er den mængde strøm, der omdannes til varme i kablerne, når strømmen transporteres gennem elnettet ud til din stikkontakt. El til dette nettab skal Elektrus købe på elmarkedet på samme vilkår som andre virksomheder, der bruger el. Det betyder, at når elpriserne stiger så kraftigt, som de gør lige nu, så stiger Elektrus´ omkostninger til nettab tilsvarende.

Ny tarifmodel:

Den 1. januar 2023 ændrer netselskaberne den eksisterende måde at beregne tariffer på, så nettariffen bliver endnu mere forskellig afhængigt af, hvornår på døgnet du bruger strøm. Modellen skal hjælpe med at sprede danskernes strømforbrug bedre ud over døgnets 24 timer. Det betyder blandt andet, at nettariffen bliver væsentligt lavere om natten specielt sammenlignet med tidsrummet kl. 17-21, hvor der er mest pres på elnettet. Desuden er tariffen lavere i sommerhalvåret, da presset på elnettet er mindre i denne periode end i vinterhalvåret.
Elnetselskaberne i Danmark har været med til at udvikle tarifmodellen og hensigten er, at alle er med til at sikre, at vi udnytter elnettet mere optimalt og dermed mindsker eller udskyder behovet for store investeringer i forstærkning af elnettet.

Hvordan bestiller jeg krypteringsnøglen til elmåleren

Her kan du bestille en kypteringsnøgle

Hvordan betjener jeg min el-måler?

Måleren er fjernaflæst, men du har visse muligheder for manuel betjening af din el-måler.

Hvornår foregår den årlige måleraflæsning?

Elmåleren er fjernaflæst, så du skal ikke selv aflæse den.

Vejledninger OMNIPOWER
Jeg bruger meget strøm. Kan måleren vise forkert?

Det sker ualmindelig sjældent at elmålere viser forkert. De er underkastet strenge regler for stikprøver mv. En målerundersøgelse på et autoriseret laboratorium koster kunden adskillige tusinde kroner, hvis der ikke konstateres fejl på måleren, så mistanken skal være stor.

Kan I komme og se på mine installationer?

Kun et installationsfirma må arbejde med dine installationer. Vores ansvarsområde slutter ved elmåleren.